-
Nyt tilfælde med dødelig sygdom: Pludselig stiger vaccineaktier »ret ekstremt«
المصدر: BDK Finans / 23 مايو 2024 08:22:24 America/New_York
Et nyt tilfælde af fugleinfluenza hos et menneske i USA får flere vaccineaktier til at stryge i vejret onsdag. Det skriver Euroinvestor. Amerikanske Moderna og Novavax steg med henholdsvis 13,7 og 5,3 procent, mens tyske Curevac gik frem med hele 18,8 procent. Giganten Pfizer steg med 3,6 procent. Det sker som nævnt, efter den potentielt dødelige virus har ramt en landarbejder i staten Michigan, skriver Bloomberg News. »Fugleinfluenza tilføjer momentum til aktier, der allerede var på vej op,« siger sundhedspecialist ved den japanske bank Mizuho Jared Holz til mediet og kalder reaktionen på disse udbrud af influenza »ret ekstreme«. Han anbefaler aktieindehavere at sælge i styrken, da det stadig er uklart, hvorvidt sygdommen vil sprede sig og dermed have indvirkning på selskabernes indtjeninger. Derfor er der risiko for, at udviklingen vil vende. Det danske, børsnoterede vaccineselskab Bavarian Nordic kan ikke prale af lige så store stigninger som de udenlandske konkurrenter. Aktien stiger nemlig med blot 0,7 procent i torsdagens åbning. Selskabet ramte desuden langt under forventningerne ifølge dets regnskab for første kvartal i 2024, skriver Børsen. Samme udvikling har fundet sted før I øjeblikket florerer den dødelige virus blandt kvæg i USA. Landets første menneskelige tilfælde af smitte fra kvæg blev annonceret af en landarbejder i delstaten Texas i slutningen af marts. De amerikanske sundhedsmyndigheder fastholder, at risikoen for offentligheden fortsat er lav, da der ikke har været tilfælde af menneske til menneske-smitte. Der er lige nu forhandlinger i gang mellem Moderna og Pfizer om at udvikle en RNA-vaccine mod fugleinfluenza – dog stadig i det tidlige stadie. Tidligere har man set, at udbrud af ebola, zika og abekobber har udløst lignende udsving. Det har især været hos mindre virksomheder, fordi de har meldt ud om nye planer for en vaccine. Her leder investorer efter en potentiel vinder, som kan levere en succesfuld behandling. https://www.berlingske.dk/oekonomi/nyt-tilfaelde-med-doedelig-sygdom-pludselig-stiger-vaccineaktier-ret